5Preview

5preview

Det svenske modemærke

5Preview er et stilfuldt svensk modemærke, stiftet af den grafiske designer Emeli Mårtensson. Det hele begyndte tilbage i 2008, hvor Emeli Mårtensson skød den første, mindre kollektion på markedet. Det var ikke mere end 5-7 t-shirts med print, som dog hurtigt skulle vise sig at blive særdeles populære. Moderne europæiske forbrugere tog hurtigt de farverige t-shirts til sig, hvorfor Emeli Mårtensson besluttede sig for at gentage succesen – dog med en noget større kollektion i anden omgang.

5Preview-kjoleEfterhånden som 5Preview blev mere og mere integreret på modemarkedet, valgte den svenske designer at sige sit job op hos Miss Sixty – nu skulle der satses 100 % på 5Preview. En satsning som man godt kan forstå den dag i dag; Emeli Mårtensson er således gået fra at være designer hos Miss Sixty til at være indehaver af sit helt eget modemærke, der sælges på mange europæiske markeder.

Det der startede i en lille lejlighed i Rom tilbage i 2008, er i dag et globalt mærke, som mange anser for at være luksuriøst, moderne og ikke mindst noget der skiller sig ud fra mængden.

5Preview – Stilfulde og farverige designs

Én af grundene til at succesen har været så stor, er uden tvivl det farverige design, hvor man ikke har været bange for at eksperimentere med diverse farvekombinationer. Hele den første kollektion af t-shirts var netop bygget op omkring dette; at man ikke skulle gå på kompromis, men tværtimod designe noget som ville skille 5Preview ud fra mængden.

At Emeli Mårtensson er uddannet grafisk designer har selvsagt haft meget at sige i forbindelse med dette.

Herudover er designet stilfuldt og moderne, hvilket jo blot gør 5Preview endnu mere attraktivt for kvinder. Meget af tøjet er med store prints, som ofte sender et stærkt statement – en særdeles populær måde at skille sig ud fra mængden på i øjeblikket. Det stilfulde udtryk og de farverige designs har uden tvivl været én af grundstenene bag succesen for det svenske mærke.